Velkommen til Birthes blog

BOGANMELDELSER
BØGER / Fredag - 14 December 2018 8:14     A+ | a-
Af Erling Jensen, redaktør Foreningen for Madkundskab.
Boganmeldelse
Roseneventyr - og glæden ved at bage kager
Forlaget Mellemgaard
Bogen koster 150 kr.
Kan købes hos Forlaget Mellemgaard, Arnold Busck, Bog&Ide og Coop.dk shopping.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogen er på 94 sider og er delt op i tre afsnit:
En beskrivelse af 10 forskellige roser.
Opskrifter fra forskellige lande (Kina, Iran, Italien, Tyskland, Frankrig, England, Danmark og Sverige.)
Og til sidst en Rosen millionærquiz.
Birthe K. Vinner Nielsen er en pensioneret lærer og har skrevet en bog, hvor målgruppen er børn 4.-7. klasse. Det er lykkedes hende på udmærket vis at lave en bog, der sprogligt vi lmotivere børnene til at læse om den spændende blomst, og hvordan bl.a. munkene i middelalderen anvendte roser i behandlingen af sygdomme. Sjovt er også, at rosenvand hos adelen og det bedre borgerskab blev anvendt som parfume, da tøjet sjældent blev vasket. At velduftende rosenvand var en værdifuld ting. Måske den kostbareste gave, som man kunne give en, som man holdt af.
Rosen millionærquisen er en god måde at afslutte bogen.
Bogen har været anvendt i en 4. klasse, som havde en god oplevelse ved at læse og høre mere om roserne.

Birthe K. Vinner Nielsens bog kan anbefales.
 
Af Ergoterapeut Birgitte Gammeltoft
Bogen er skrevet af Birthe K. Vinner Nielsen og er tilegnet lidt større børn, men mindre børn kan sagtens være med i hyggeligt selskab med forældre eller bedsteforældre.
Bogen tager os med ud på en rejse rundt til både fremmede eksotiske lande som Kina og Persien samt til England, Frankrig, Tyskland, Italien, Danmark og Sverige. Her har forfatteren meget finurligt skrevet om forskellige skikke og forskelligt brug af roser helt fra meget gamle dage og til nu. I eventyragtig beskrivelse bliver vi præsenteret både for konger, sørøvere, munke der underviste og helbredte, troldmænd med tyllestave, hekse, korsriddere og andet godtfolk. Sjove og svære ord bliver forklaret på en pædagogisk og meget finurlig måde, der vækker interesse. F.eks. beskrives det at "munkenes gamle nedskrevne notater viser at knuste kronblade fra Gallicarosen er et godt middel mod opkastning og blodtab". Det sætter fantasien i gang. Og "dengang i fortiden blev digtene læst højt, mens der blev spillet på en lyre (det var en slags guitar). Det er derfor det kaldes lyrik.
Der er digte og vers om roser med ciater fra bl.a. H.C. Andersen, Thomas Moore og Thomas Laub.
Forfatteren er tydeligvis meget betaget af roser, som hun i øvrigt selv dyrker, og bogen indledes af en historisk beskrivelse af 10 forskellige roser, med oprindelesland og årstal, og hver rose er illustreret med et smukt farvefotografi.
Så følger en lang række spændende bageopskrifter, beskrevet med "hvor meget skal du bruge - hvad skal du bruge" og "tips til hvordan opgaven løses". Der er også beskrivelse af hvordan rosenvand laves. På den måde har børn en mulighed for at forstå og selv kunne bage og pynte de mange spændende rosenkager.
Til sidst er der en rosenquiz, som skal løses gennem multiple choice-spørgsmål. Og har barnet lyttet godt efter under læsningen er det ikke svært at svare, måske med lidt hjælp fra den voksen.
Bogen er på 95 sider og er udgivet på forlaget Mellemgaard.
Klar - parat - værsg' at bag

Boganmeldelse hos Det Danske Rosenselskab
Dec. 2018
Roseneventyr - og glæden ved at bage kager af Birthe K. Vinner Nielsen
Den første del af bogen er historier og eventyr om og med kendte roser, og om hvordan verden var engang. Der er en kort beskrivelse af 10 forskellige kendte roser, der leder hen til en fortælling, et digt eller et eventyr om roser, konger, sørøvere, munke, troldmænd eller hekse.
Anden del af bogen er bageopskrifter fra forskellige lande. Her er der foruden en opskrift også en lille historie fra eller om det pågældende land. Om England hedder det f.eks. "I England kan alle godt lide at spise tærter. Og jeg har hørt, at de i England mener, at den tradition er en, de har fundet på. Men når man læser i gamle skrifter, så ser det ud til, at den første tærteform blev opfundet i det gamle Ægypten".
Der er opskrifter på bl.a. tærter, muffins, boller, pandekager og brød. Opskrifterne er afprøvet af børn fra 4. klasse, og alle opskrifterne har én ingrediens til fælles: Rosenvand.
Det er en sjov og anderledes bog, som helt sikkert vil begejstre børn, der gerne vil høre nogle spændende historier, og bage rosenkager med hjælp fra enten mor, far eller bedsteforældre. Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog.
Forlag: Mellemgaard
Udgivelse: Oktober 2018
Antal sider: 94
Pris: 149,95
Ingen kommentarer...
Skriv en kommentar
* Gentag koden
Simple catpcha image
* - Required fields
Ældste poster Hjem Nyeste poster
Top