Velkommen til Birthes blog

ANMELDELSE af 'Nisserne skal til fest'
BØGER / Lørdag - 14 Oktober 2023 8:46     A+ | a-
Dette er en sød lille bog, som mange børnehaver kan have glæde af.
Vi møder havenisserne, skovnisserne og skibsnisserne, som holder julefest sammen.
Der er opskrifter til pandekage og risengrød. Tegningerne er gode og rigtig hyggelige at se på. Teksten er kortfattet og let at læse op for små børn.
De 7 sange er kendt af de fleste børn, dog er der en som jeg ikke kender fra den tid jeg har arbejdet i børnehaver og det er: Din nisse ven.
Børn er altid glade for at være med i køkkenet, så det er en god idé med opskrifterne på risengrød og pandekager.
Bogen vil være en god lejlighed til at julehygge med børn fra 3 til 6 år både hjemme og i børnehave.

Minna Mortensøn
Kærvej 2, Strynø
Tidligere ansat i Strynø Børnehave.



Julehygge og højtlæsning - det passer denne bog rigtigt godt til. Det er en hyggelig lille historie, som tydeligt underbygges af de fine illustrationer. Tekst og illustrationer giver en masse at snakke om - barnet og den voksne sammen.

3 forskellige grupper af nisser forbereder sig på julefesten, hvor de alle skal mødes. Havenisserne ska lave pandekager - og opskriften er med i historien. Så kan man holde en læsepause og lave pandekager - eller man kan finde bogen frem igen, når pandekagerne skal laves. Det samme gælder, når skovnisserne skal forberede sig til festen ved at lave risengrød. Skibsnissernes opgave er at medbringe juletræet. Det juletræ, de vil hænge op i masten på deres skib efter julefesten.

Nissermes huer har forskellige farver, men når de til sidst mødes til den store fest, har de alle taget samme farve nissehue på :-)

Bagerst i bogen er der 7 gode jule- og nisse sange med tekst og noder. Når man læser sammen og synger sammen, hører man sammen. Det undestøtter denne bog så fint.

Jeg har læst bogen mange gange sammen med mit to-årige barnebarn. Og Den vil blive læst mange gange igen, når vi nærmer os jul - også når hun bliver 3, 4, 5, 6 og 7 år. Når hun begynder selv at kunne læse, er jeg sikker på, hun selv vi kaste sig over bogen - netop fordi det er en hyggelig fortælling, og fordi tekst g billeder passer så fint sammen.

Anna Bondo Nielsen
Folkeskolelærer og bornekorleder
Ingen kommentarer...
Skriv en kommentar
* Gentag koden
Simple catpcha image
* - Required fields
Ældste poster Hjem Nyeste poster
Top